top of page
  • Gustav Vittrup Larsen - Big G

Vaccinepas - kodylt eller kriminelt?


Foto: Healthvermont.gov

Tusindvis af danskere ønsker at vaccinepas forbydes med lov, da de mener at det går mod FN’s erklæringer om menneskerettigheder. Flere danske virksomheder mener dog Vaccinepasset kan være et nyttigt redskab. Snart vil det være muligt som dansk borger at anmode om at få et vaccinepas som bevis på at man er vaccineret, så det er muligt fx at rejse til udlandet hvor det kræves, samt muligvis at kunne tage til festival. Flere mener at dette er første skridt tilbage til en normal hverdag uden mundbind, 2 meters afstand og forsamlingsforbud.


På trods af dette, støtter mere end 22 tusind danskere op omkring et borgerforslag, som har til formål at afskaffe disse vaccinepas. De mener at vaccinepasset vil skabe en ulighed i samfundet, som kommer de vaccinerede til gode, mens det straffer folk som tager det personlige valg om ikke at blive vaccineret. De mener at det er i strid med, at alle mennesker er født lige, har samme rettigheder, har ret til arbejde, ret til skole, ret til at deltage i kulturlivet og at ingen må tage ens rettigheder fra en.


Grækenlands præmiereminister har udtalt sig om netop dette emne, han fremhæver hvordan dette ikke er et udtryk for at det ønskes at vacciner bliver obligatoriske, men i stedet for at tillade personer som er blevet vaccineret at være frie til at rejse. Sundheds- og Ældreministeriet har også udtalt sig om at det forventes at andre lande vil forlange vaccinepas for at kunne opnå entre, og arbejder derfor på et vaccinepas, sådan så vaccinerede ikke bliver forhindret i at kunne rejse dertil. Dette vil altså begrænse mængden af restriktioner, da alternativet ville være at ingen får lov til at kunne rejse. Spørgsmålet er så om det er retfærdigt at tilbyde disse vaccinepas, men kun til dem som vælger at blive vaccineret.


Vaccinepas kan altså gøre hverdagen mere normal, men disse fordele bekymrer de som er imod vaccinepasset. De mener at det enten direkte eller indirekte kan resultere i tvang, ift om man vil blive vaccineret, hvis vi tilbyder fordele til dem som bliver. Som det er lige nu virker det dog til at vaccinepasset alligevel kan få lov til at rulle ind og tillade, at nogle i det mindste kan indånde restriktionsfri luft.

Tags:

36 visninger0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page