Mange har sagt det hele tiden, men nu viser 5års rapporten officielt at skolereformen hverken har opnået sine mål eller løftet det faglige niveau i folkeskolen. Tværtimod har den forringet elevernes trivsel på alle klassetrin mens eleverne ikke er blevet dygtigere.
Til sommer er det 7 år siden at den nye Folkeskolereform blev implementeret. Du husker nok tydeligt at hvordan dine skoledage blev længere og anderledes. Pludselig var der en masse små pauser med tvungen bevægelse spredt udover hele skoledagen og lektiehjælp og faglig fordybelse. Jeg husker tydeligt at have hørt mine lærere brokke sig over at de ikke havde nok tid til at forberede sig, og at de nu skulle forberede sig på skolen. Det ville sige at de ikke kunne registrere timer derhjemme, og dermed blev de gode entusiastiske lærere som levede for at undervise på en måde straffet. Hvis de pludselig en aften fik inspiration til en underholdende og lærerig aktivitet, kunne det ikke betale sig at sætte sig og gribe inspirationen. Skolegangen blev altså mindre fleksibel for lærerne, og det kunne mærkes både indefra, men også ses udefra, på trivselsmålinger og karakterer. Mit umiddelbare indtryk var ikke ligefrem godt, men hvordan har den egentligt virket, her snart 7 år efter den trådte i kraft?
Det var hele tiden meningen at folkeskolereformen skulle evalueres 5 år efter den trådte i kraft, og sidste år udkom en rapport, som skulle afgøre hvilken virkning reformen har haft. Stort set ingen af målene fra folkeskolereformen er blevet opnået og mange skoler har haft svært ved at implementere de nye krav til undervisning og bevægelse.
Elever blev trætte midt på dagen
DR har fulgt en folkeskoleklasse i deres første år med den nye reform. Eleverne gav efter et år udtryk for at de var væsentligt trætteres sidst på dagen, og ikke kunne lære mere. Det kan også ses i klippene at de elever som normalt har svært ved at sidde stille, næsten er umulige at motivere sidst på dagen.
Fritidsaktiviteterne er uberørte
En rapport fra CUR viser at andelen af børn i de forskellige fritidsaktiviteter har ændret sig, nogen steder er der flere børn, og andre steder færre. Dette, understreger de, er ikke en direkte effekt af folkeskolereformen, men kan lige så godt tilskrives demografiske ændringer og ændrede medievaner i familierne. Til gengæld har mange fritidstilbud haft svære ved at planlægge og tiltrække elever som følge af de længere skoledage, som udmatter eleverne.
Hvad er forskellen i timetallet egentligt?
Før den ny folkeskolereform var der definerede timetal til hvert klassetrin, med den nye reform blev timetallet det samme, for de tre forskellige trin, indskoling, mellemskoling og udskoling. Timerne, altså hvor lang tid eleverne skal være på skolen, inklusive pauser og bevægelse, er fordelt således: 30 timer op til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Timetallene blev hævet med alt mellem 5 og 9 på de enkelte klassetrin. Statistikken herunder viser hvordan timetallene har ændret sig på de enkelte klassetrin:
Men burde man ikke bare vende tilbage så?
Selvom den nye folkeskolereform har mødt stor kritik og har vist mangel på resultater, er den ikke kun skidt. Det at indføre bevægelse har kunne hjælpe elever med koncentrationen i løbet af de lange skoledage, selvom der også der har været en kamp om hvor vidt, bevægelse skulle skemalægges, eller om lærerne selv skulle ligge det ind, når der var behov for det. Folkeskolereformen har altså haft utallige problemstillinger siden sin indførelse for snart 7 år siden, det kunne man godt have håndteret bedre, men sådan vil det altid være med gennemgribende ændringer i skolesystemet, og manglerne, som der jo er mange af, bliver løbende rettet til. Den har i det mindste ikke gjort eleverne dummere… Kun en gang imellem og ikke så meget i hvert fald;)